Flæskesteg med sprøde svær - svigermors hemmelige familieopskrift (2024)

Det er snart jul, og måske står du lige og mangler en nem opskrift på flæskesteg. Altså den opskrift på langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær, som aldrig slår fejl. Du er kommet til det rette sted. Her får du nemlig den bedste opskrift på flæskesteg!

Flæskesteg med sprøde svær - svigermors hemmelige familieopskrift (1)

Flæskesteg med sprøde svær

Føj til favoritter Udskriv Pin

6

|

2 timer t 30 minutter min

Ingredienser

  • 1,5-2 kg flæskesteg uden ben
  • 1 spsk salt

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 160 grader.

  • Gnid stegen godt og grundigt med salt. Rids evt. de svær som ikke er ridset helt dybt nok, undgå dog at skære ned i kødet.

  • Sæt den ind ind i den forvarmede ovn på en rist med en bradepande under, hvori du har hældt ½ liter vand.

  • Lad stegen passe sig selv i 2 timer. Hold dog øje med, om der er vand nok i bradepanden og spæd op, hvis den løber tør.

  • Når de to timer er gået, tager du bradepanden ud, og skruer ovnen op på 250 grader.

  • Stegen skal nu stege uden væske i 20-30 min. Læg lidt sølvpapireller en tør bradepande i bunden af ovnen af hensyn til det dryppende fedt.

  • Tjek sværene efter 20 min. og giv dem evt. 2-3 min. på grill, hvis det er nødvendigt.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Langtidsstegt flæskesteg med sprøde svær

Heldigvis har Søren taget svigermors opskrift på flæskesteg med sprøde svær med ind i vores ægteskab, og det er en formildende omstændighed – for det er en flæskestegsopskrift med garanterede sprøde svær. Hver gang!

Og så er der da lidt ved det. Det er jo vigtigt at den sidder lige i skabet juleaften. Så skal man ikke sidde der og tygge i bløde gummiagtige svær (ja, vi har nok desværre alle været der).

Opskriften på flæskesteg som jeg deler her er nemmere end du tror! Personligt er det dog alligevel en af de ting, jeg overlader til manden i huset. Jeg har efterhånden mange opskrifter på flæskesteg her på siden, men det er alligevel denne her opskrift vi vender tilbage til – eller som jeg refererer til.

Prøv den af og del gerne resultatet med mig! Har I mon også en særlig opskrift på flæskesteg i jeres familie?

Hvad skal kernetemperatur være på flæskesteg?

Kernetemperaturen på flæskesteg skal være over 62 grader men helst under 68 grader. Udover de sprøde svær, er det nemlig vigtigt at stegen ikke er for tør. Stegetiden kan derfor afhænge af hvor stor en flæskesteg du har med at gøre. Tjek evt. løbende med et stegetermometer. Stegen må gerne være rosa, kernetemperaturen skal bare være over 62 grader for at alle bakterier er slået ihjel.

Bliver kernetemperaturen højere end 65-68 grader, kan du godt ende med en tør steg. Derfor kan den sidste tur ved de 250 grader evt. forkortes hvis stegen allerede har nået en god kernetemperatur. Så giver du den bare en gang på grillen, så sværene lige popper. Men hold øje, svedne svær smager altså heller ikke godt!

Tilbehør til flæskesteg

Formentlig skal der andet på bordet end flæskesteg. Udover det klassiske juletilbehør såsom lun rødkål og brun sovs kan du også vælge at lave en flæskestegssandwich. Vi plejer som regel også at have en frisk rødkålssalat på bordet fx kålsalat til julebordet.

Flæskestegssandwichen kan naturligvis også godt indeholde en frisk rødkålssalat eller både lun rødkålssalat og brun sovs, det vil jo nærmest blive en slags bøfsandwich med flæskesteg? Uhm!

Rester af flæskesteg

Ofte er der jo også de gode rester dagen efter. Herhjemme bliver de naturligvis brugt i fx flæskestegssandwich eller som tilbehør til en god salat. Men det er dog svært at få sværrene til at forblive sprøde – også dagen efter.

Hvis du har et godt fif til sprøde svær dagen efter, skal du ikke holde dig tilbage. Måske en tur under grillen vil gøre underværker?

Flæskesteg til juleaften

Flæskesteg har godt nok aldrig interesseret mig synderligt. Men jeg skal love for, at det er noget, der interesserer de to mænd i min familie. Den store af dem har altid haft et livslangt kærlighedsforhold til flæskesteg, som i hans familie bare omtales “steg”.

Den lille af dem har flæskesteg på guld eller sølv. Det er et udtryk for, hvilken plads på livret-ranglisten, den har pt. De to kan sætte uanede mængder “steg” til livs. Du kan altså regne ud, at det ikke kun er til jul vi får flæskesteg… Datteren og jeg er mere moderate på det her punkt. Vi vil hellere have and til jul.

Når far laver mad

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er Søren en noget mere habil flæskestegssteger end mig. Så jeg er helt tryg når han står for det.

Ud af ovnen kommer altid flæskesteg ud med de sprødeste svær ever! Jeg er altid dybt, dybt imponeret!

Og jeg er faktisk ikke så vild med flæskesteg, ikke engang til jul, men jeg må erkende, at denne smager godt. Rigtig godt, faktisk. Den var saftig og smagfuld og langt fra de tørre flæskestege, jeg ofte har siddet og hostet lidt i.

Men nu hvor jeg har givet noget, der ligner stående applaus til flæskestegen, er jeg selvfølgelig også nødt til dele svigermors hellige opskrift med jer :)

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Flæskesteg med sprøde svær - svigermors hemmelige familieopskrift (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Dean Jakubowski Ret

Last Updated:

Views: 6213

Rating: 5 / 5 (70 voted)

Reviews: 93% of readers found this page helpful

Author information

Name: Dean Jakubowski Ret

Birthday: 1996-05-10

Address: Apt. 425 4346 Santiago Islands, Shariside, AK 38830-1874

Phone: +96313309894162

Job: Legacy Sales Designer

Hobby: Baseball, Wood carving, Candle making, Jigsaw puzzles, Lacemaking, Parkour, Drawing

Introduction: My name is Dean Jakubowski Ret, I am a enthusiastic, friendly, homely, handsome, zealous, brainy, elegant person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.